mandag den 13. maj 2013

Familie, Visum og afrejse

Så er dagen kommet hvor jeg vil starte mit indlæg for mit ophold i USA som aupair. Vil starte helt fra begyndelsen for folk som ikke kender mig. Mit navn er Cecilie og jeg er 20 år gammel, og bliver student her til Juni. Jeg tog for nogle måneder siden en beslutning om at jeg gerne ville rejse til USA som aupair. Jeg er selv vokset op med 4 mindre søskende, som jeg har været med til at passe siden de var helt små. Men tilbage til USA. Først oprettede jeg en profil på aupair.com, hvor jeg fandt en dansk/ amerikansk familie som jeg kontaktede. Men desværre kunne de ikke vente med at få en aupair til jeg var færdig med skolen. Var lidt ærgerligt  da det virkede til at være en familie lige for mig. Jeg blev hurtigt mere og mere opsat på idéen om at blive aupair, og derfor lavede jeg en ansøgning til STS. Jeg kom hurtigt igennem systemet, men der er en masse papirarbejde ved det, så var det ikke noget jeg virkelig ønskede havde jeg hurtigt opgivet. Midt inde i min ansøgnings proces, modtager jeg en mail fra den danske/amerikanske familie, at de gerne ville have mig over hvis jeg var interesseret da de godt kunne vente alligevel. Jeg blev vildt glad. Han fortalte at tingene havde forandret sig lidt, da de om en måneds tid skulle have en lille pige. Aupaircare- som er er STS' s Samarbejdsorganisation i USA, kræver at man har erfaring med spædbørn og at man har været på deres "U2" fobrederedelseskursus. Jeg snakkede lidt frem og tilbage med familien og med min kontaktperson, og heldigvis har jeg masser af erfaring med spædbørn, så det var ikke noget problem. 

Faren i familien er dansker og derfor ønskede han at jeg skulle møde hans mor. Så jeg kørte og mødte hans mor. Hun var rigtig sød og det var rigtig hyggeligt. Efter mødet havde jeg en Skype samtale med familien. Det var rigtig hyggeligt at snakke med dem. Jeg snakkede med faren og med børnene. Jeg skal passe en dreng på 6 år og en pige på 4 år og lejlighedsvis den lille som er 4 måneder ved min ankomst. Moderen havde været oppe hele natten med den lille så hun sov. Ingen af os havde været i tvivl om kommunikationen, så derfor besluttede vi at gå i match. Så nu skal jeg til Piedmont og bo det er en lille by i Californien som lægger 20 km fra San Francisco. Jeg rejste herefter til Aarhus til afrejsemøde og nu venter jeg bare på at jeg får et skema over mine eksamner, så jeg kan tage den laaaaaange rejse til København, hvor jeg skal til en personlig samtale for at få mit visum. Har hørt at de skulle være meget strikse, så er meget nervøs omkring det. Jeg håber virkelig at jeg får det. For glæder mig ufattelig meget til at jeg skal over og bo ved familien. De virker allesammen så søde. Jeg har fået en afrejsedato, som er er den 15. Juli. Ugen efter jeg bliver student ( hvilket jeg forhåbentlig gør). Den sidste tid er bare gået så stærkt. Synes lige jeg har taget beslutningen om at ville afsted, men det er altså allerede 5½ måned siden og den næste måned kommer bare til at gå så stærkt, med alt det her studenter halløj. Har faktisk ikke en ledig weekend inden jeg skal afsted.


Jeg er begyndt at snakke med en masse aupairs som skal bo i nærheden af mig, og det bare så skønt, at man allerede har venner derovre. Jeg rejser som sagt d. 15 Juli, men skal lige den vej af New Jersey først til forberedelseskursus, som er obligatorisk for alle aupairs. Jeg skal så være der 5 dage i stedet for 3, da jeg jo som sagt skal have spædbørns kurset også. Det vil sige at jeg lander i Piedmont fredag d. 19 Juli. I vil få meget mere info omkring familien. Når jeg lige har snakket med omkring hvordan de har det med det her bloggeri. Men nu er I hvertfald blevet fyldt med lidt informationer. Har valgt at skrive denne her blog, da alle mine venner og familie på den måde kan følge med i hvad jeg går og laver, mens jeg er afsted. Alle andre er selvfølgelig også velkommen til at følge med. 



Her er et billede af mig, for dem der ikke ved hvem jeg er. 

Her er et af mine søskende og jeg.

Kys og Kram fra miig.