torsdag den 3. oktober 2013

Tiden den flyver afsted og har meget snart været her i 3 måneder og til alle jer der bekymret over hvordan jeg har det og hvordan det går, så har jeg det fantastisk! Har dage hvor jeg savner Danmark, min familie og mine venner.Er specielt hårdt at se alle folk derhjemme gå i byen, når jeg ikke selv er "gammel nok" herovre. Men efter studenter festen er det sikkert også meget godt med et halvt års pause, i ihvertfald for min lever :D Men jeg glæder mig så meget til at skal feste med allesammen herovre når jeg bliver 21. Der sker så mange ting herovre man gerne vil med til, men man ikke tage med til fordi,at det bare ikke er det samme i ædru tilstand og fordi man ikke vil ødelægge festen for andre. Derfor tager jeg, Chloe og Lise måske til Las Vegas d. 14 Februar( 3 dage efter min fødselsdag). Det er så også Valentins-dag, så det bliver SÅ godt. Det bliver "Hangover in Vegas!" Men lige nu føler jeg godt at jeg kan vente til jeg bliver 21. Jeg laver så mange andre sjove ting. Der er sket rigtig mange ting siden mit sidste indlæg, så kan ikke huske hvad jeg har lavet og hvornår, men skal prøve at gøre det så godt jeg kan. 

- Chloe min franske veninde fyldte d. 14. September 21 år. Dette skulle selvfølgelig fejres så Lise, Chloe, Theresa ( spansk pige) og jeg tog ud og spiste frokost på en japansk restaurant ( vi spiser ikke andet end Sushi for tiden). Herefter tog vi så hen på en café og fik noget koldt at drikke, mens vi sad ude i solen. Vi mødtes med Caroline (som er min danske veninde, som jeg rejste herover med). De andre tog hjem og Caroline og jeg gik lidt rundt i Berkeley, hvorefter vi tog toget til San Francisco og mødtes der med vores danske venner. Vi tog ud og spiste og tog i Biografen, hvor vi så - The family, en lidt langtrukken film, men den var okay. Men det var en super hyggeligt aften! Caroline tog så med mig hjem, klokken var rigtig mange og vi skulle med toget og derefter bussen. Det betød også at vi skulle ind til Oakland downtown sent om aftenen. Det var vi ikke så glade for, men heldigvis gik det hele fint. Vi kom hjem og lå selvfølgelig og snakkede til klokken **** om natten og vi skulle tidligt op. Dejligt med noget tøse snak.. Vi stod op kl. 06.30 og gjorde os klar og kørte ud efter de andre piger. Turen gik til 6 flags, hvilket er en meget populær forlystelses park. Vi kørte videre op og mødtes med nogle flere aupairs og skiftede bil. Vi sad og ventede på en, som skulle komme med toget og lyset og radioen på bilen kørte, men motoren var slukket. Hvad sker der så? Jeps, batteriet på bilen gik dødt og vi var allerede for sent på den.. Vi fik dog hurtigt fat i hjælp og fik bilen startet, men det fik da lige alle til at tænke at det da starter godt. Heldigvis skete der dog ikke mere og vi kom derned uden problemer. Der var ulideligt varmt dernede og til min overraskelse var der kun vilde rutschebaner og det er bare ikke mig, så var taskeholder det meste af tiden. Til gengæld var der delfinshow, tigershows og elefants shows. Det var rigtig sjovt og imponerende hvad de kunne få dem til. Men på den anden side er jeg heller ikke glad for at støtte det, grundet at jeg følte bestemt ikke dyrene havde plads nok. Men det er jo som man ser på det. Vi sluttede af med aftensmad i Oakland da vi kom tilbage. Det var en super god dag, men en masse søde aupairs. 


Har haft lavet svensk pølseret til børnene, og aldrig i mit liv har jeg hørt nogle give så meget kritik af mad i løbet af 10 min. Der var ikke det, det ikke var. Det skal lige siges at herovre får man ikke sauce. Derfor var det absolut ikke et hit. Prøvede så den anden dag at lave pølsehorn med dem, de fik lov at lave dem helt selv og de synes det var sjovt og var rigtig stolte bagefter at de helt selv havde lavet noget der kunne spises. Havde dog Liva samtidig ,én dej og en baby på armen er ikke det nemmeste i verden, men det gik.

Er stoppet til guitar igen. Følte mig slet ikke tryg der, det var i en af de dårlige ender af Oakland. 8 Drenge/ mænd som boede sammen i et lagerhus, som bogstavelig talt bare var tag over hovedet. Der stank af hash, kattepis og gammel mad og stolede ikke på de folk der var der. Så det blev ikke til mere for mit vedkommende. Men mavedansen kører stadig og jeg elsker det, men det er bare så super hårdt og rigtig svært fordi at der er ikke nogle der kan lærer dig det, de kan vise dig det, men du er nødt til at finde ud af at kontrollere dine muskler selv. Er også lidt spændende på en måde. Der går faktisk en 70 årig mand på holdet- Bob. Han har gået der i over 2 år. Jeg synes det er lidt sjovt.

Chloe´s familie var taget på weekendbesøg så hun havde inviteret nogle af os aupairs over til hende hvor vi hver i sær tog noget med. Jeg lavede så danske frikadeller med, hvilket var et hit. Tidligere på dagen havde Lise og jeg så været i Nordic house, hvor man kan få en masse nordisk mad og ting og der havde jeg så købt rødkål. Det var virkelig et hit og der var kamp om den sidste frikadelle. Det var en super hyggeligt aften hvor der bare blev snakket og hygget.

Sidste weekend tog Chloe, Lise og jeg så turen til Santa Cruz. Var rigtig stolt fordi jeg kørte hele vejen derned. Det tog omkring 1½ time, men her er der altså 6 baner på mortorvejen og man må overhale til begge sider, så er det altså med at holde tungen lige i munden. Men det gik rigtig fint. Santa Cruz er skøn. Vi var på Santa Cruz Boardwalk, hvilket er et Tivoli på stranden. Vi gik lidt rundt og besluttede os så få at gå ind til byen og sidde og få noget at drikke. Vi gik tilbage igen og lå på stranden resten af dagen. Det var en underlig følelse at ligge på stranden sidst i September. Vi spiste aftensmad og kørte så hjem igen.

Skulle så have fat i lægen her da jeg skulle have noget penicillin, deres system herover er korrupt og med alt for dårligt system. Først tog det mig over 1 time at få fat i en læge, som kunne kigge på mig. Så var der noget forsikrings mæssigt også manglede jeg et nummer osv. var ved at give op til sidst. Men efter noget tid, er der så én der gerne vil se mig. Skal så betale og sende regningen til min forsikring. Men det er så ikke for sjov. Skulle betale $300- 1650 kr. for at få at vide at jeg skal have noget penicillin. Det er røveri! Kom derhen hvor jeg så skulle udfylde nogle papirer, med de mærkeligste spørgsmål på. Det var så 1 ting. Kommer ind og bliver målt og vejet og hun spørger mig så hvad jeg fejler osv. Sidder så og venter i 25. min uden der sker noget. For der så er en anden læge som kommer ind og starter forfra! Hvad skulle det nu til for? Skal så hente der her penicilin, kommer ind på apoteket og for det ikke skal være løgn skal jeg så vente i 45 min. for at de kan udlevere det til mig, fordi det ikke er gået ind på computeren. Men står med et papir i hånden med det samme på! Men altså jeg fik det trods én hel dags kamp!

Nu er det Oktober måned og Halloween nærmer sig drastigt. Jeg glæder mig til at opleve det og børnene glæder sig også. Både Fiona og Torsten har fødselsdag her i Oktober, faktisk kun med en uges mellemrum. Så de glæder sig rigtig meget. Vejret herovre er stadigvæk varmt! Mellem 20-30 grader celsius dog begynder det at blive køligt om aftenen. Var i sidste uge ved frisøren og følte jeg havde brug for en forandring så har fået en ny frisure og mit hår er blevet farvet mørkere. 



Santa Cruz!





Delfin show

Tiger show


Six flags

Skønt at ligge i solen





Børnenes pølsehorn




Det var alt fra mig denne gang. Håber alle derhjemme har det godt!
knus og kram <3