lørdag den 29. marts 2014

St. Patrick's day, veninder og oplevelser

Hej igen allesammen. Jeg tænkte at det nok var ved at være tid til et lille blogindlæg igen og ja det er kun fordi at jeg intet har at lave idag. Vil starte med at fortælle af vores tur til San diego som jeg havde glædet mig til ikke blev til noget. I stedet tog familien op og stå på ski og jeg blev hjemme og passede Liva. De kørte tidligt fredag morgen og om formiddagen tog Liva og jeg turen til fairyland sammen med Chloe og hendes 2 børn. Ved godt at en baby intet får ud af det, men trods alt fik det timerne til at gå lidt i stedet for vi bare sad derhjemme. Vi kørte hjem om eftermiddagen, men inden dét tog vi lige et smut forbi supermarkedet for at handle ind til aftensmad. Liva blev lagt i seng derefter og jeg begyndte at lave mad. Da klokken så blev omkring 6 kørte vi over og hentede Lise og derefter hentede vi Caroline ved toget. Vi fik lagt Liva i seng og derefter sad vi bare og hygge snakkede indtil vi gik i seng. Det var underligt pludselig at skulle op et par gange om natten fordi Liva vågnede, men alt gik så fint i betragtning af hendes mor ikke var der, var jeg meget imponeret. Men hun er selvfølgelig også vant til mig. Næste morgen gjorde vi os klar og tog toget ind til San Francisco for at fejre Saint Patricks weekend.Vi så et stort optog og tog derefter på Cheesecake factory hvor vi fik frokost. Efterfølgende tog Lise, Liva og jeg hjem da Liva skulle sove til middag og vi skulle i byen om aftenen. Omkring klokken 18.00 kom min værtsfamilie hjem og Lise og jeg begyndte at gøre os klar. Vi havde planlagt at skulle til en privatfest sammen med Chloe og Loic, vores franske venner. Vi fandt dog hurtigt ud af at der skete absolut intet til festen, så vi bevægede os ned i byen. Det blev hurtigt meget sjovere, men desværre var Lise en smugle syg og fik det dårligt, så vi tog hjem.

Søndag kørte jeg så til Lufthavnen for at hente min søde danske veninder som skulle på roadtrip herovre. Den ene kom fra Danmark og de andre fra Sydamerika. Desværre nåede de 2 andre ikke deres fly, så de kunne ikke komme før dagen efter. Så jeg tog min veninde med herhjemme for at overnatte og mandag fulgte jeg hende så ind til San francisco for at mødes med de andre. De brugte 1,5 uge her og jeg brugte en masse tid med dem når jeg havde fri fra arbejde. Det var super dejligt at havde nogle at vise det hele til.

sidste weekend var Lise og jeg lige et smut nede og sige hej til Caroline og vi var i biografen og se Divergent og den virkelig anbefales!! Tror da nok lige vi 3 piger tænkte på den resten af ugen :D.


Jeg har snart kun 3 måneder tilbage her i Californien og jeg føler tiden går så stærkt nu. Jeg har rigtig mange ting at se frem til nu, så den sidste tid kommer til at flyve afsted og faktisk føler jeg allerede en form for tidspres og det skræmmer mig lidt. I Maj til vi tøser til Hawaii og jeg glæder mig SÅ meget til at slappe af i en uge med mine dejlige veninder og ellers bare have drinks, snorkle, hike, slappe af, samt se en masse natur og selvfølgelig Pearl Harbor. Dagen efter tager jeg så med min familie til Yosemité som er en stor nationalpark herovre, hvor vi skal campere i nogle dage. Det skulle være super flot natur, men lukker nok ikke et øje ved tanken om alle de bjørne, løver og ulve der er rundt omkring mig. Weekenden efter kommer weekenden så hvor min søde og savnede bedsteforældre kommer herover og besøger mig. De kommer om torsdagen og om mandagen rejser vi sammen til Utah for at besøge vores familie, som bor herovre. De vil tage os med ud at campere i bjergene samt se yellowstone og ellers bare hygge med hele familien.

Det bliver en kæmpe oplevelse. Så har jeg 2 uger også rejser min veninde Lise hjem, hvilket bliver så mærkeligt pludselig ikke at have hende mere herover og ugen efter det rejser min veninde Caroline hjem og weekenden efter kommer mine søde veninder herover og henter mig hjem. Inden hjemturen har vi dog lige en rundtur rundt i USA. Det er lidt derfor jeg føler tiden render lidt fra mig nu, da vi har nogle ting vi gerne vil nå, men er svært efterhånden at finde tid til det. Jeg kan mærke allerede nu hvor hårdt det bliver at sige farvel til mit liv herovre, min familie, mine venner og bare Carolifornien. Men tror det er noget jeg altid vil have med mig. Når alt det er sagt, glæder jeg mig også meget til at komme hjem til Danmark igen og se alle og starte mit liv som studerende. 



















Håber alle har det godt
Knus og kram

lørdag den 22. februar 2014

Jul, Fødselsdag og skyderi på gaden!

Hej allesammen. Denne gang er der virkelig meget, at fortælle bare fordi at jeg har udskudt at skrive på bloggen så længe. Men det blev da også jul herovre. Min hostmom's mor og bror var her og vi fik traditionel dansk julemad, så det kunne jeg ikke brokke mig over. Da vi var færdige med maden begyndte at pakke gaver op. Børnene havde alle kæmpe bunker af gaver, så dette kom til at tage noget tid, men var alt i alt en super hyggelig aften. Efter julen kom selvfølge nytårsaften, som vi alle havde set frem til. Vi havde arrangeret en dansker tur ind til San francisco. Vi havde gjort os pænt i stand og var derefter kørt ind til San Francisco hvor vi alle 4 sad os spiste på en super fin italiensk restaurant. Vi tog derefter gåturen ned til vandet hvor alle var samlet til at se det store fyrværkeri show. Det var senere i nyhederne at der havde været 200.000 mennesker samlet for at se fyrværkeriet, hvilket jeg synes var en vild oplevelse. Lise og jeg tog Caroline og Christina med hjem og vi mødtes alle 4 igen dagen efter til brunch og tøsehygge. Det var en super god nytårsaften selvom der ingen alkohol var indblandet. 
Ugerne gik også blev det Lise's 21 års fødselsdag, hvilket er noget vi har venter længe på, så vi kunne begynde at komme ud. Caroline og jeg havde 2 dage før arrangeret et surprise party for hende. Vi havde brugt nogle måneder på at få samlet forskellige ting ind til en gave og Caroline havde stået i køkkenet i en uge og bagt boller, lagkage, hindbærsnitter osv. Vi havde så aftalt at vi skulle ned og spise på en restaturant nede hvor Caroline bor og derefter se film eller lignende. Vi køre derned og jeg koncentrere mig hele vejen om at holde masken. Vi kommer ind og hun får overraskelsen og hun blev super glad for det hele. Så var helt klart det hele værd. Om søndagen var vi så på Cheesecake factory om aftenen sammen med Chloe og Loic, vores franske venner. Der blev hun også fejret i stor stil med fødselsdagssang og personalet, cheesecake, rødvin og meget andet og det endte med at blive en god aften for alle.

Så nærmede vi os min fødselsdag. Caroline havde sagt at hun desværre ikke kunne komme den dag Lise havde sagt at hun havde huset og at vi kunne holde fødselsdag. Vi aftaler i stedet, at Lise og jeg skal ud og spise på fin restaturant og senere ville Chloe og Loic komme forbi. Jeg gør mig klar og køre derover. Da døren så åbner står både Lise og Caroline der og råber surprise. Så havde de lavet 3 retters menu til mig. Jeg fik en gave, hvilket var en ridetur på hesteryg her i Californien sammen med dem. Hvilket jeg blev super glad for. Vi drak vin og hyggede os indtil de 2 andre kom, hvor vi begyndte at drikke nogle andre ting og efter nogle måneder uden alkohol måtte jeg give op før 12 og lægge mig i seng. Men super god fest blev det til. Så blev det min rigtige fødselsdag. Jeg vågnede op og begge børn kom løbende med tegninger til mig. Derefter arbejdede jeg, som jeg normalt ville gøre også var det aften. Havde Lise ovre at spise med familien og vi fik super god mad. Vi fik laks også havde de hentet kagesom vi også spiste. Børnene skulle i seng og vi kørte den lange tur til Cheesecake factory. Vi fik Cheesecake og vin og personalet kom med en ekstra cheesecake til mig og sang fødselsdagssang for mig. Det var en super god dag! :)

Vi er nu startet i skole hvor vi er ved at lære italiensk. Det er svært og langtrukken. Da vores lære er italiener og kun snakker italiensk! Så er det svært at forstå og det er lange 2 timer. Men det er noget vi skal igennem. Er også ved at lave ansøgning til pædagog seminariet derhjemme. Så tiden er pt. knap.

Valentinsdag skulle selvfølgelig også fejres. Det var fredag, så havde fri, som jeg normalt har om fredagen. Var om morgenen en tur nede ved Lise og da hun skulle arbejde gik jeg på jagt efter nogle nye sko. Tiden begyndte pludselig at løbe fra mig og måtte droppe min idé med nye sko og tage hjem og gøre mig klar. Jeg hentede Lise og vi kørte turen over broen og ind til San Francisco hvor vores danske veninde Antonia bor. Vi mødtes med de andre danskere der og vi festede indtil vi ved 11 tiden tog ind til byen. Dette var min første tur i byen herovre og der var ingen der var vildt fulde eller noget, men vi havde det rigtig sjovt, så glæder mig til at vi skal gøre det igen. Vi sov ved Antonia og det endte ud med at vi havde Mathilde til at sove der også, da hun lige pludselig stod uden et sted at sove. Hun skulle så tidlige hjem da hun havde planer. Jeg vågner så ved at Mathilde står at kalder på os, fordi at Antonia åbenbart lige var besvimet for hende da hun var på vej til at gå. Jeg løber så op til hende og hun sidder på jorden og vi sidder og snakker om, at hun aldrig har prøvet det før. Men hun havde det fint efter og hoppede i seng. Hvilket altid var noget. Vi kørte hjem omkring middag da jeg skulle arbejde lørdag aften. 

Søndag var Mathilde, Lise, Nanna, en australsk pige og jeg inde i SF for at se film. Da vi så har spist og er på vej over til biografen. Høre vi lige pludselig en der råber "everybody get down" og vi høre 3 brag og folk skriger og løber omkring os. Vi står næsten frosset på stedet og 3 sek. senere kommer der en politibil farende. Vi får bevæget os over på den anden side af vejen hvor folk står samlet og der kommer bare den ene politibil efter den anden, samt ambulance og brandbil. Det viser sig så at en mand har stået og skudt ned af trappeopgangen til toget og en 19 årig mand er blevet ramt. Det var en meget voldsom oplevelese, fordi at vi selv kun stod 10 meter væk fra skud episoden og havde vi været der 2 min før, havde vi kunne stå og se det hele. Det er klamt fordi det kunne have været os selv, som var på vej op. Det kom lige lovligt for tæt på det skyderi når man har oplevet det hele. Vi var temmelig paronoide resten af aftenen. Det er en af de ting, som minder én om at man ikke er i Danmark og folk er syge i hovedet!


Børnene har haft ferie i denne uge hvilket har betydet at de har været hjemme. Torsdag havde jeg alle 3 børn med i zoo og vi havde en hyggelig dag! Vi har været meget ramt ag sygdom herhjemme de sidste 2-3 måneder og vi er desværre ikke ovre det endnu.

Caroline, Christina, Lise og jeg har bestil flybilletter og hotel til Hawaii nu, hvor vi rejser hen til Maj. Glæder mig super meget til den tur. Men inden da skal jeg lige en tur til San Diego og Florida med min værtsfamilie


Håber alle har det godt! Kys og kram