torsdag den 25. juli 2013

Finally here :)!

Så har jeg snart været i det dejlige USA i 14 dage. Det var en meget lang flyvetur til New York, men heldigvis havde jeg min søde danske venner jeg fuldtes med hele vejen. De var rigtig søde allesammen og vi tilbragte meget tid sammen I New York. For at sige det mildt det er SÅ OVER FANTASTASTISK at være i New York. Selve kurset var rigtig skønt, vi boede på et super fedt hotel, hvor vi bare kunne bruge alle faciliteter vi ville eller bare tage "shuttlen" hvis vi ville en tur ind til den lille by som lå nærheden af centret. Selve undervisningen var helt i top og vi hyggede os meget. Vi var kun 9 mennesker på "Infant qualified" holdet. Så alting gik hurtigere og samtidig hygge snakkede vi bare. Vi havde SÅ sød en lærer, eller de var faktisk allesammen rigtig søde og glade mennesker. Men vores lærer "Stacey" var virkelig fantastisk, selv torsdag hvor hun skulle blive på hotellet med og holde øje, brugte hun aftenen sammen med os og viste os et sted på hotellet hvor vi egentlig ikke måtte være. Tirsdag var vi på Sightseeing tur gennem New York og så det hele, men man kunne ikke rigtigt se så meget inde i en bus, og den uge vi var der, var der hedebølge i New York, så der var så varmt at man ikke rigtigt kunne holde ud at være uden for. Onsdag vandt vi så en gratis tur til New york igen, fordi vi var sådan et godt hold, så vi blev kørt indtil New York hvor vi fik nogle timer. Vi gik på Times square, Central Park og hele vejen op gennem 5th Avenue og selvfølgelig skulle jeg have min tur ind og se Victoria´s Secret. Men der er så mange mennesker i New York, at man ikke kan overskue at shoppe, så det venter jeg på at kan gøre I San Francisco.

Fredag kom dagen så endelig hvor jeg skulle møde min nye værtsfamilie. Jeg fulgtes i flyveren sammen med Caroline, en dansk Aupair som jeg har fulgtes med hele vejen, som skal bo en halv times tid fra mig af. Vi var meget nervøse da vi landede i San Francisco. Vi blev begge hentet af vores værtsfædre og vi vendte snuden mod vores nye hjem. Da jeg kom ind af døren kommer Fiona løbende lige i armen af mig, jeg fik sagt "hej" til Christine og baby, men Torsten skulle lige have lidt tid. Jeg skulle selvfølgelig vises rundt i huset af børnene med det samme. Derefter spiste vi lidt pizza og jeg gik direkte i seng, var meget smadret efter endnu mere jetlag og nogle hårde dage. Lørdag tog vi alle en tur indtil San Francisco, vi kørte til en lille meget hyggelig by i nærheden også sejlede vi over til San Francisco, eller Christine, børnene og jeg gjorde og Poul Erik kørte bilen, da vi ikke kunne nå færgen tilbage igen. Børnene var meget trætte og derfor var det ikke lige en succes at have dem ude at spise, men de havde også haft nogle hårde dage. 


Søndag til middag blev jeg hentet af Lise en dansk aupair som bor meget tæt på, vi vendte ind til Alameda for at se på et Fitness center og senere på dagen mødtes jeg med Chloé en fransk pige som bor 10 minutters gåtur fra mig af. Vi gik en tur rundt i Piedmont og tro mig, det er ikke noget man bare gør, byen består kun af bakker, så det er op og ned hele tiden og det er meget stejlt, senere kørte vi børnene til deres bedstemor og jeg og min værtsforældre tog ud og spiste og snakkede.

Mandag morgen skulle mine værtsforældre på arbejde, så de 2 gamle barnepiger var her for at vise mig hvordan tingene fungerede. De var begge rigtig søde, men hende der passede babyen, som jeg var sammen med hele dagen snakkede konstant, så jeg prøvede at vaske tøj og rydde op for at være nogle andre steder, men hun var meget sød. Christine kom hjem ved 6 tiden og vi spiste Pizza rester, da Poul-Erik havde sent fri.

Tirsdag hjalp jeg med at få Torsten klar om morgenen og passe Fiona indtil hun skulle i Pre-school klokken 13.00. Derefter passede jeg Liva i et par timer, mens mine værtsforældre tog ud for at kigge på en bil til mig. Om aftenen var jeg ude og spise sammen med Chloé og Lise inde i Oakland og det var rigtig hyggeligt. 


Onsdag var det stort set det samme hvor jeg hjalp med de store om morgenen og havde Liva om eftermiddagen. Idag Torsdag har jeg så haft Fiona indtil middag og haft Liva fra middag til aften. Jeg har det godt her og alle er rigtig søde.

Har ikke rigtigt så mange billeder endnu. Men her lige nogle enkelte fra New York.




Times square


                                               6 af os på "infant" holdet og vores lærer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar